Pulled Pork Dry Rub Opskrift

 

Pulled Pork Dry Rub Opskrift - Ingredienser

En Dry Rub er en krydderiblanding. De bærende elementer i opskriften på en Pulled Pork Dry Rub er paprika og brun farin. Den brune farin karamelliserer, og skaber en skal der holder saften inde i kødet. Derfor er det vigtigt, først at putte farinen i Dry Rubben, når den skal bruges, ellers udtører den. Dagen før er fint nok, men jeg laver som regel en ordentlig portion, når jeg nu er i gang. Men farinen putter jeg først i, når jeg skal bruge den. Det samme gælder i øvrigt med Liquid Smoke'n.

Liquid Smoke er, som navnet antyder, flydende røg på flaske. Og hvorfor skal det så i min Pulled Pork Dry Rub opskrift? Jo, fordi det giver kødet den grill smag, som det ikke får, fordi det er tilberedt i ovn. "Men det er jo snyd", kan jeg høre dig tænke. Dertil vil jeg svare: "Ja ..."

 

 

 

75 g

75 g

2 tsk

1 tsk

2 tsk

2 tsk

3 tsk

2-3 dråber

 

 

 

Brun farin

Paprika

Spidskommen

Friskkværnet peber

Hvidløgspulver

Løgpulver

Salt

Liquid Smoke

Hæld det hele sammen, og bland det med en gaffel. Ovenstående opskrift på pulled pork dry rub er den jeg bruger som basis. Lidt afhængigt af humør, og hvor meget der skal ryddes op i krydderisamlingen, putter jeg også Chili, Cayenne peber, sennepspulver, stødt koriander eller lignende i. Det er i kun et spørgsmål om smag og fantasi. Men husk at øge mængden af farin, hvis du kommer mere krydderi i.

Foruden nærværende pulled pork dry rub opskrift, skal du sikker også bruge nogle af nedenstående links, så for nemhedsskyld:

Opskrift på Pulled Pork i Ovn

Pulled Pork Dry Rub Opskrift

Pulled Pork Barbecue Sauce Opskrift

Pulled Pork Eddike Dressing

Pulled Pork Coleslaw

Opskrift på Burger Boller